Havedag i juleferien - hvor er det skønt!

2016-12-28

Imens en stor del af familien Danmark har hygget sig med julefrokost med familien, har vi på Lundtoft hygget os i haven. Hvor er det dog utroligt at kunne gå i haven i slutningen af december - Jens iført hættetrøje - og lave havearbejde.

Vi fik faktisk gjort en masse. Der var grene der skulle saves af træer og grene der skulle samles op efter stormen Urt. Og så blev en ikke uvæsentlig ting ordnet. Vores have med lige linjer havde en skæv linje - ikke til at holde ud!

En del ahorn mod vest trængte også til at blive stammet lidt mere op - det løste da også mysteriet om de underlige lyde fra parabolen!