Ægte syren (Syringa patula ”Miss Kim”)
Min Syren "Miss Kim" er købt meget billigt i Bilka da de solgte ud af haveplanter sidst på efteråret. Jeg har noteret, at den skulle blive omkring 100 cm. høj og blomstre i maj-juni måned med mørkrosa blomster og at den skal placeres i sol/halvskygge.
Nu er det så jeg bliver lidt forvirret, for når jeg søger på Syringa Patula "Miss Kim", så kommer der altså mange forskellige oplysninger frem! Man er ret enig om, at det er en forholdsvis lav syren, men alligevel højere end en meter, faktisk skriver nogle op til 3 meter. Farven angives som både hvid, lilla og som vist fra Jespers Planteskole, rosa.
Nu må vi se, når den begynder at blomstre - og vokse!