Sankthansurt (Hylotelephium telephium eller Sedum telphium)

Sankthansurt bliver omkring 30-60 cm høj og blomstrer hele sensommeren og efteråret, fra august til oktober, med mørkrosa blomster. Sankthansurt trives bedst  i fuld sol. Den tåler også halvskygge eller vandrende skygge, men den får en svag vækst i fuld skygge. Den har brug for en porøs og veldrænet jord for at trives. Den kan trives både på tør sandjord og muldrig jord - den tåler bare ikke en fed og tung lerjord. Derfor kan Sankthansurt både bruges som stenbedsplante og i staudebedet.

Sankthansurt er en sukkulent og kan klare sig længe uden vand og næring.

Klip ikke planten ned om efteråret. Blomsterstanden er meget dekorativ om vinteren, og desuden beskytter den planten. Klip den i stedet ned om foråret før den skyder på ny. Ryk ikke de visne stængler op, da man så skader de nye skud. Klip i stedet.

Det er ikke nødvendigt at dele Sankthansurt, med mindre man vil have flere planter. Det bedste tidspunkt at dele den på er i det tidlige efterår. Der skal ikke meget rod med, for at en ny plante kan etableres. 

Jeg har haft Sankthansurt i min have altid - også før vi byggede det nye stuehus. Det er en dejlig plante. Jeg kender ikke navnet (navnene) på sorterne. De fleste vælter når de bliver for store, og man skal lige prøve sig lidt frem med, hvordan de gør sig i haven. Nedenunder er vist to billeder. De to Sankthansurt vokser ligesom mellem bregnen og Troldetræet. og når man ser det på afstand ser det pænt ud. På nært hold ser man tydeligt, hvordan den ene urt er væltet.

Jeg har et staudebed, hvor jeg også har Sankthansurt, og det må være en anden sort, for her er de mindre, og vælter ikke. De er så pæne - både når de står i den lysegrønne tue, og når de blomster i efteråret. Dejlig plante.