Drejeblomst (Physostegia virginiana "Summer snow")

Drejeblomsten "Summer Snow" bliver ½-1 meter høj. Den blomstrer i juli-september med store hvide blomster. Den er stiv i væksten og kræver ingen opbinding. Den trives bedst i sol/halvskygge i en fugtigholdig jord. Drejeblomst breder sig kun en smule, og kun hvis jorden er lidt for sandet kræver den gødning og vanding. Planten er en glimrende biplante. Den er god til afskæring. Fuldt hårdfør.

Jeg købte en plante i foråret og placerede den mod vest, hvor der var en del skygge. Det kunne den ikke lide, og den trivedes slet ikke. Nu har jeg flyttet den til en lysere plads, dog stadig mod vest. Her i august 2017 er den begyndt at blomstre. Den er vokset lidt, men ikke nær så meget som de fleste andre stauder jeg købte sidste år. Men den får nu lov til at blive stående. 

Formering:

Drejeblomst udvikler sig ved svage udløbere, og er let at dele. Det gøres bedst om foråret, men det kan også nås efter blomstring. 

Drejeblomst kan også formeres med frø. Den kan sås hele året - og er særlig velegnet til koldsåning i vinterhalvåret. Ved såning i løbet af efterår/vinter, vil frøene spire det efterfølgende forår.

Lundtoft Planter, Anette Borup, Emilielystvej 52, 7620  Lemvig, tlf. 61379443
Drevet af Webnode Cookies
BYGGET MED WEBNODE Kan du lide denne blog? Start din egen i dag. Kan du lide denne blog? Start din egen i dag. Vælg et design, skriv med hjælp fra den indbyggede AI, og udgiv. Helt uden kodning.