Bonderose eller Pæon (Paeonia officinalis "Rosea Plena")
Bonderose "Rosea Plena" bliver ca. 60 cm. høj og 30-50 cm. bred. Planten har mørkegrønne og aflange, fligede blade. Den blomstrer i maj-juni med duftende, rosarøde, fyldte blomster som typisk er 10-25 cm. store. Den enkelte blomst holder sjældent længere end en uges tid, hvorefter kronbladene falder. Efterhånden som Bonderosen får blomster er det en god ide at give dem støtte da blomsterne er så tunge at de tynger planten til jorden. Bonderose er en glimrende skæreblomst. Skær den af lige før knopperne springer ud, så holder den længst. Knopperne skal have farve og være lige ved at bryde igennem.
Bonderose skal stå i fuld sol, i hvert fald minimum 5 timers sol om dage. I skygge får man aldrig en tilfredsstillende blomstring. Bonderose vil gerne have luft rundt om sig, men den må ikke stå vindomsust.
Bonderose foretrækker dybmuldet, kalkrig og ret leret jord. Sandet eller næringsfattig jord kan forbedres ved hvert forår at indarbejde et lag kompost på 3-4 cm i det øverste jordlag. Meget sandet jord, der ikke kan holde på vandet, er uegnet. Det samme er leret jord, hvor leret klasker sammen om roden. Her kan man gøre jorden mere porøs ved at blande grus eller Leca i jorden. Pånær i sandet eller næringsfattigt jord skal man være tilbageholdende med at bruge gødning, især ikke kvælstofholdig, det giver for megen bladvækst og ingen eller få blomster. Hvis der gødeskan det gøres i marts eller efter blomstring i juni eller juli. Brug næsten omsat kompost og en smule træaske som fremmer blomstringen fordi det indeholder kalium. Eller tilfør anden form for kalk. Bonderose skal have en del vand, så det er en god ide at vande i tørre perioder. Den må dog ikke stå vandfyldt, særligt ikke ved de lave temperaturer i vinterhalvåret.
Når man planter Bonderose skal man sørge for, at der maksimalt lægges 2 cm jord over de røde skud. i langt de fleste tilfælde hvor blomstringen udebliver er det fordi at de er blevet plantet for dybt.
Undgå at flytte planten mere end højest nødvendigt, da det let kan medføre en årelang pause i blomstringen.
Der er skrevet rigtig meget om pæoner - faktisk kan man få det indtryk at det er en hel videnskab at dyrke dem, og jeg kan - og vil - ikke skrive så udførligt som andre gør. For dem der vil vide mere om plantning af pæoner kan jeg henvise til Pæonselskabets hjemmeside
Bonderose kommer frem med røde skud allerede i marts/april, men de er meget frosttolerante. Det er en god ide at markere med en pind hvor man har plantet sine Bonderoser, så man ikke skader de spæde skud med haveredskaberne.
Bonderose angribes af og til af pæongråskimmel, som giver rådne stængler og sorte, døde blomsterknopper. Dette kan undgåes ved at sørge for at luft kan strømme frit mellem bladene og tørre dem hurtigt efter regn og dug. Hjælper det ikke, kan der om forået sprøjtes med et captanmiddel.
Formering:
Vil man bevare sorternes egenskaber må de formeres vegetativt, d.v.s. de skal deles. Man kan ikke dele planten før den har stået på samme sted i 8 - 10 år. Når den skal deles gøres det i slutningen af august, så de nye planter kan nå at etablere sig inden frosten. Planten graves op, gøres fri for jord og deles i mindre stykker. Vil man have en god plante, skal der være 3 øjne på hvert rodstykke. Stykket lægges vandret i en potte med en let jordblanding, eller sættes direkte på blivestedet. Det gør ikke noget, at nogle af rødderne brækker af, blot vækstpunktet (der hvor de røde skud kommer fra) er intakt. Det tager omkring 3-4 år, inden man har en god, sund, blomstrende plante.
Man kan også frøformere Bonderose, men det er en langsom proces. For at spire skal de nemlig have to kuldeperioder og en varmeperiode i mellem. De spirer altså først efter 2 år.
Frøene høstes efter afblomstring i juli og såes med det samme. Da frøene fra Bonderoser har en meget hård skal, kan de hjælpes på vej ved at man ridser frøskallerne enten med sandpapir eller ved at lave et lille snit med en kniv, inden de sås.
Er man utålmodig, kan man fremskynde processen ved at gemme frøene på køl nogle uger efter de er høstet. Derefter opbevares de - i sand blandet med lidt spagnum - ved godt 20 graders varme i 6-8 uger. Så kan de sås om efteråret, og herved få en kuldeperiode mere. De vil spire til foråret, og man har kortet processen af med et år.