Læbeløs, (Ajuga reptans Braunhertz)

Læbeløs bliver typisk omkring 10-15 cm høj og 20-40 cm bred. Den blomstrer i april-maj med blå læbeblomster samlet i oprette aks. Den har purpurrøde, lancetformede blade, der er delvis vintergrøn.  Den trives bedst i sol/halvskygge. God til bunddække. Biblomst. Fuldt hårdfør.

Jeg har henvist min læbeløs til "opbevaringsbedet", da jeg har store problemer med meldug. Jeg har dog ikke helt besluttet mig for at kassere den. 

Her juni 2017 er den nu så fin, at jeg har bestemt mig for at flytte nogle af planterne ind mellem nogle træer i et område, hvor den ikke ses så meget. Hvis den så får meldug senere, gør det ikke så meget.

Formering:

Læbeløs er let et formere ved udløberne.