Brudeslør (Gypsophila Cerastioides)

Brudeslør Gypsophila Cerastioides bliver ca. 10 cm., den blomstrer med masser af hvide blomster med pink årer i maj-juni. Den har grønne, bredt elliptiske, behårede blade. Blomsterne er ret store i forhold til traditionel Brudeslør Gypsophila paniculata, som også bliver meget højere - ca. 60 cm.

Brudeslør Cerastiodes skal helst placeres i en kalkholdig, tør og veldrænet jord i masser af sol og varme for at blomstre smukkest. Kan dog også trives i halvskygge. Den vil gerne have god plads omkring sig, så udvikler den sig flottest. Den er meget nøjsom og har hverken brug for vanding eller gødning for at trives. Den er velegnet til bunddække og stenbed. Er også god i krukker og ampler. Her skal der godt dræn i potten. Tiltrækker sommerfugle. Fuldt hårdfør.

Brudeslør Cerastiodes har en kraftig årlig tilvækst, og kommer derfor nemt til at fylde meget. Den har en kraftig pælerod, som gør det vanskeligt at dele eller flytte den, og man risikerer at den ikke overlever. Man må i stedet fjerne noget af planten, hvis den bliver for stor.

Hjorte, dådyr, rådyr resistent.

Formering:

Brudeslør Cerastiodes formeres ved frø eller stiklinge, som tages om foråret.