Hestemynte (Monarda hybrid ”Petite Delight”)
Hestemynte "Petite Delight" er en dværg hestemynte og bliver 20-40 cm. høj. Har aromatisk blågrønne blade. Små pink læbeblomster i nøgler i bladhjørner i juli - september. Trives bedst i sol, men kan også stå i halvskygge. Den trives på alle typer jordbund. På let jord må den dog gødes kraftigt. Den kræver meget vand, og må ikke udtørre. Biblomst. Rigtig god snitblomst, der holder sig længe.
Planten har et rigt forgrenet rodsystem. Den dør hurtigt ud i midten, og skaber her en bar plet. Derfor bør den omplantes med få års mellemrum. Omplantning sker bedst i april.
Jeg købte min Petite Delight i juni. Den er vokset meget med rodskud i løbet af sommeren. Den har været angrebet af meldug, men har sikkert haft det for tørt. Den får en chance mere til næste år, men er det et problem med meldug, så ryger den ud igen!
I år - sommeren 2017 - står planten flot. Der er ingen meldug, men det har også været en regnfuld sommer. Jeg tror den får lov at blive :-)
Formering:
Formeringen sker ved deling; men frøudsæd og stiklingeformering kan også anvendes. I juli kan man skære urteagtige stiklinger, som hurtigt slår rod.