Kæmpestenbræk (Berginia ”Bressingham white”)
Kæmpestenbræk bliver 20-40 cm. høj. og 20-30 cm. bred. Den blomstrer i april-maj med hvide blomster samlet i store blomsterstande. Bladene er ovalformede, tykke og læderagtige. De er smallere end mine andre Kæmpestenbræk - "Baby Doll" og "Purpurea". Bladene farves mere eller mindre røde om efteråret og sidder vinteren over. Den trives i sol/skygge i almindelig god havejord eller i surbundsbed. Stiller dog ikke store krav til jordbunden, den tåler både tørt og fugtigt, men ikke våd jord. God bunddækkeplante i bed eller mellem lette træer. Den er middeltvoksende. Kræver mellem gødning. God snitblomst. Biblomst. Fuldt hårdfør.
Formering:
Kæmpestenbræk har tykke nedliggende jordstængler der ligger lige i jordoverfladen. Den formeres nemt ved at skære/knække jordstængler med nye skud af. De nye skud kræver bare en lille smule rod for at gro. Dette kan gøres både forår og efterår.
Kæmpestenbræk kan også formeres ved rodstiklinger.