Kalkkarse (Gåsernad) - (Arabis Caucasica)

Kalkkarse danner ca. 15 cm. høje, grågrønne puder. Bladene er groft tandede og behårede. Blomsterne er hvi­de og sidder i endestillede klaser i april-juni. Stedsegrøn. Fuldt hårdfør.

Kalkkarse foretrækker en let, kalk­holdig jord og fuld sol. Den tåler let udtørring og tåler også en placering på  mager næringsfattig jord. 

Den er velegnet i stenbedet, hvor den hurtigt breder sig, og danner et flot hvidt tæppe. Den kan også anvendelig som kantplante eller i forgrunden af staude­bedet. 

Jeg har rigtig mange planter som jeg bruger som kantplanter og i forgrunden af staudebede. En rigtig god og nem plante. 

Formering:

Kalkkarse formeres let ved deling.

Man kan også lave stiklinger i september. De stikkes i fugtig jord i et beskyttet bed og man holder jorden fugtig, men ikke våd. Planterne bliver i reglen kraftige nok til udplant­ning det følgende forår.