Bispehue (Epimedium rubrum)
Bispehue bliver 20-25 cm. høj og 20-40 cm. bred. Den har hjerteformede, læderagtige blade, der er teglmarmorerede i udspring og et godt stykke hen på sommeren. Den blomstrer i maj-juni med 1-5 cm. store pink-røde blomster med hvid midte. Blomsterne sidder i løse aks med 7-8 blomster på hver sin lille tynde stilk. De kan ligne små orkideer. Om efteråret er løvet bronzefarvet og bevares til langt hen på vinteren.
Bispehue er en sund, langsomtvoksende, bunddækkende og fuldt hårdfør staude, Den kræver mellem gødning. Under gunstige forhold kan den brede sig kraftigt. Den er god som underplante i stenpartier og busketter.
Bispehue foretrækker halvskygge, men trives også i skygge.
Vokser i god næringsrig og fugtig havejord, men den kan også klare sig i ret tør jord og lerjord. Her skal der dog vandes de første par år i etableringsfasen. Trives også i surbundsbedet.
Bispehue er pæn i buketter.
Jeg købte min bispehue i juni og den er placeret i skygge. Den ser nærmest ikke ud som om der er sket noget siden juni - ikke et eneste skud er der kommet. Måske den skal flyttes.
Formering:
Bispehue formeres lettest ved deling, som bør ske tidligt om foråret.