Tipetansk Perlekurv (Anaphalis Triplinevis)
Tipetansk Perlekurv bliver 30-50 cm. høj og 20-40 cm. bred og danner en fin grå tue. Den blomstrer med fine hvide blomster samlet i halvskærme fra slutningen af juli til oktober. Tipetansk Perlekurv trives bedst i fuld sol, men kan også trives i halvskygge. Det er en nem og sund plante, der sjældent angribes af sygdom. Den er ikke krævende med hensyn til jordforhold, men det er bedst med godt dræn, og der må gerne tilføres kalk. Den er tørketålende. Fuldt hårdfør.
Tipetansk Perlekurv kan tørres og bruges som evighedsblomst. Skær den tidligt mens blomsterkurvene endnu er helt lukkede som perler.
Den er også meget holdbar og god som almindelig snitblomst.
Hos mig står Tipetansk Perlekurv mod vest, hvor der kommer skygge godt middag. Her trives den i bedste velgående.
Formering:
Perlekurv formeres bedst ved deling om foråret eller sensommer.
En anden og nem måde at formere perlekurv på er at bøje nogle blomsterstænger ned i starten af efteråret og dække med jord. Læg en sten over. Foråret efter kan der laves små planter. Det giver hurtigt flere planter, omend noget mindre.
Perlekurv kan også frøformeres. De sås om foråret og dækkes med lidt jord.