Prydjordbær (Fragaria ”Deep Rose”)
Prydjordbær Fragaria "Deep Rose" bliver op til 20 cm. høj. Den blomstrer og sætter bær hele vækstsæsonen. Den er velegnet til bunddækkeplante men kan også bruges i krukker og mellem stauder og buske.
Prydjordbær er en nem og hårfør plante. Den er nøjsom og tørketålende. Den trives alle steder, men bliver flottest i sol/halvskygge.
Prydjordbær har en kraftig vækst og formerer sig flittigt med udløber.
Jeg har Prydjordbær rigtig mange steder i haven. Man skal være over den, hvis ikke den skal tage overhånd i staudebedet, og jeg synes bedst om den mellem træer og buske.