Pudeasters – (Aster dumosus ”Herbstgruss vom Bresserhof", "Azurro" og "Starlight")
Pudeasters "Herbstgruss vom Bresserhof" bliver ca. 40 cm. Den får mørkrosa blomster i september-oktober.
"Azurro" bliver ca. 30 cm.. Den får blåviolette blomster i september-oktober.
"Starlight bliver ca. 40 cm. Den får lilla blomster i september-oktober.
Asters trives bedst i en god muldjord i sol/halvskygge. God til snit. Tiltrækker insekter.
Asters har lange, vandrette jordstængler, der breder sig ud til alle sider. Den kan derfor være lidt svær at styre i staudebedet, og man skal være efter den. Efter nogle år begynder planten at dø ud i midten, hvorfor den bør graves op og kun de sunde dele plantes igen. Det er bedst at dele planten om foråret. Toppen skal aldrig skæres ned om efteråret, for så overvintre planten ikke så godt. Nedskæring skal i stedet ske i marts/april samtidig med at planten begynder at vokse.
Meldug og visnesyge kan være et problem så stængler og blade misfarves eller visner. Prøv at hold god afstand mellem planterne for at få en god luftcirkulation. Vand om morgenen på jorden, så bladene ikke bliver våde. Kompost hjælper også i modsætning til kunstgødning.
Jeg har mange pudeasters, og de er delt flittigt. Det er også nødvendigt, da de ellers ikke står i en pæn kompakt og ensartet pude - sådan kan jeg i hvert fald bedst lide dem.
Formering:
Formering kan ske ved deling, stikling, frø og rodstikling.
Asters er selvsående. Nye planter kan vokse hurtigt nok til at blomstre og udvikle frø allerede i deres første år.