Storkenæb (Geranium macrorrhizum og Geranium Nodusum)

Storkenæb Macrorrhizum bliver 30 cm, blomsterne er rødlilla i juni-juli. De nyeste blade er vintergrønne, og hvis de står solrigt nok, vil de ældste blade få en rød efterårsfarve. Storkenæb Macrorrhizum trives både i sol og skygge. Duftende. Effektiv bunddække.  God biblomst. 

Storkenæb Nodusum har lyslilla blomster. Den bliver 30-50 cm høj og 20-40 cm bred. Den blomstrer fra juni til september. God som bunddække i tør halvskygge/skygge. 

Storkenæb stiller ikke store krav til jorden, men hellere tør frem for tung og våd. Tørketålende. Den behøver ikke få tilført gødning, hvis den er plantet i en nogenlunde næringsrig jord. Det er en nem plante, der sjældent rammes af sygdom.  Den er fuldt hårdfør. Den rammes sjældent af sygdom. God biblomst.

Formering:

Storkenæb breder sig ved korte udløbere. Deling er bedst i det tidlige forår eller efter blomstring i det tidlige efterår. Ikke senere end september.

Storkenæb kan formeres ved urteagtige stiklinger i foråret. Nogle sorter af storkenæb kan kultiveres fra selvsåede planter eller formeres fra frø indsamlet fra frugterne før de eksploderer. Jeg ved ikke om det gælder for disse storkenæb, men det skal da prøves.